E-mail: admin@tro.dk

Dato for offentliggørelse
29 Apr 2017 21:39

De etablerede medier har i flere år tromlet danskernes bekymringer over muslimsk indvandring ned. Nu kommer det frem, at dansk forskning om indvandrere er fake med venstreradikal slagside.

Af André Rossmann

 

I Danmark har den kulturradikale politiske elite og medierne igennem årene undertrykt advarende indvandrerkritiske røster, tilbageholdt politisk ukorrekte informationer om muslimsk indvandring og tabuiseret dens konsekvenser.

Især for de venstreradikale medier har indvandrer- og flygtningepolitik et nærmest religiøst præg, hvor fakta skjules, såfremt det stiller migranter i dårligt lys, og hvor omtalen af etnicitet undlades, selv når oplysningen er relevant.

Nu kommer det frem, at dansk forskning, der afdækker problemer i minoritetsmiljøer, bliver modarbejdet, og forskernes redelighed bliver draget i tvivl.

I 2011 har Trygfonden og Dannerhuset udarbejdet en rapport om etniske minoritetskvinder på krisecentre. Rapporten viser bl.a., at 48 pct. af kvinder på krisecentre har etnisk minoritetsbaggrund. Ifølge Berlingske har Kvinfo, der forsker i køn og samfund, i flere år ignoreret nævnte rapport, da den indeholder ubehagelige fakta om vold og social kontrol i de muslimske miljøer.

Ifølge medforfatter på rapporten, Sofie Danneskiold-Samsøe, der i dag forsker på Professions Højskolen Metropol, bliver forskning, der viser negative sider af virkeligheden i minoritetsmiljøer, dysset ned i det danske forskningsmiljø.

"Der hersker en forestilling om, at forskningen skal opveje den massivt negative omtale, som minoriteter bliver udsat for. Man skal i stedet vægte mere positive sider af minoritetsmiljøet og undlade at udpege forskelle", siger Sofie Danneskiold-Samsøe.

Kultursociolog Mehmet Necef, der er lektor ved Syddansk Universitet og selv forsker i forholdene i minoritetsmiljøer, er enig i, at forskning, der viser en ubehagelig virkelighed, er ildeset. "Påpegning af negative aspekter ved nydansk kultur er kontroversielt i forskningsmiljøet. Det er ikke noget, som de fleste forskere vil snakke om eller arbejde med", siger Mehmet Necef.

Yvonne Mørck, som er lektor på RUC, mener, at berøringsangsten skyldes en angst for at sætte etniske minoriteter i et dårligt lys. "I forskningsmiljøet og det feministiske miljø mener modstanderne af den type forskning, at man bærer ved til racisternes bål. Man er bange for, at dokumentation for vold mod kvinder i etniske minoritetsmiljøer vil blive taget op af højrefløjen".

"dagens by 2-sep-25", en ny by at bede for hver dag. I dag har vi valgt:
Hornslet

Dansk geografiHornslet er en stationsby  Djursland med 5.419 indbyggere (2014) i Hornslet Sogn ca. 25 km nordøst for Aarhus. Byen ligger i Syddjurs Kommune og hører til Region Midtjylland.

Selv om Hornslet er Djurslands tredjestørste by, er den i realiteten en satellitby til Aarhus. Mest kendt er den for Rosenholm Slot uden for byen. Slottet tilhører familien Rosenkrantz. Slottet er kendt for at have lagt faciliteter til DR's julekalender Jul på Slottet fra 1986.

I Hornslet by findes bl.a. en kommuneskole, Hornslet Skole, Hornslet Station, en svømmehal, biograf, bibliotek, sportsfaciliteter og Hornslet Kirke.

Hornslet var den største by i Rosenholm Kommune. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev kommunen lagt sammen med nabokommunerne Rønde samt Ebeltoft og Midtdjurs til Syddjurs Kommune.

Hvis du har hjerte for at bede sammen med os for denne by, står vi flere sammen!
Siger Bibelen noget sted: "Mit hus skal kaldes et undervisningshus for alle folkeslagene"? Eller siger den: "Mit hus skal kaldes et lovsangshus for alle folkeslagene"? Selvfølgelig gør den ikke det! Bibelen siger: "Mit hus skal kaldes et bedehus for alle folkeslagene!" Forkyndelse og lovsang er vidunderlige gaver, men de må aldrig overskygge bønnen som det, der definerer Guds hus på jorden.
frit efter Jim Cymbala